Lasergravering i hvid POM-plast
Har du behov for mærkning på dine fødevaregodkendte maskindele? Hos Induflex kan vi lasergravere i dine fødevaregodkendte plastemner, uden det påvirker fødevaregodkendelsen. Som noget nyt tilbyder vi nu også lasergravering i dine hvide POM-emner.
Lasergravering i fødevaregodkendt hvid POM
POM LM er en modificeret POM-C-plast med et særligt tilsætningsstof, som muliggør lasergravering. Med POM LM kan vi nu lasergravere i dine hvide POM-emner.
Graveringen i den hvide POM bliver næsten sort, så den er meget let af aflæse i den hvide plast.
Vi kan naturligvis fortsat også lasergravere i dine sorte POM-emner.
Lasergraveringen påvirker ikke fødevaregodkendelsen af de graverede emner. Derfor er gravering en optimal mærkningsmetode i emner, hvor der er krav til permanent mærkning, og hvor hygiejneforhold skal være i top.
Drejede og fræsede emner i POM LM
Vi tilbyder både bearbejdning af plader og rundstænger i POM LM, så du kan få gravering i både dine hvide drejede og fræsede emner.
Hvad er lasergravering?
En laser til gravering arbejder i princippet som en printer. Den primære forskel er, at hvor laserprinteren pålægger farver, fjerner lasergraveren, i stedet, et tyndt lag af materialets overside - og efterlader derved en bestandig tekstur, der især egner sig til mærkning og dekoration af emner.
Graveringen ligger nede i materialets overflade og kan derfor ikke fjernes igen, medmindre hele overfladen slibes eller slides af. Dette gør lasergravering velegnet til forskellige former for identifikation, så som mærkning, nummereringer, stregkoder og typeskilte.
Har du spørgsmål til fødevaregodkendt plast eller POM, kan du kontakte os.