14.02.23

Gennem 2022 har Induflex, som ligger i den nordjyske by Støvring, indført en række energibesparende tiltag, som skal give økonomiske og miljømæssige besparelser.

En udskiftning af et varmeforsyningsanlæg med en varmepumpe, øget genanvendelse af procesvarme og optimering af skalsikring er blandt de energibesparende tiltag, som den nordjyske plastvirksomhed har implementeret.

En traktor leverer en varmepumpe
En varmepumpe er installeret ved bygning hos Induflex

Varmepumpe

reducerer gasforbrug

med 94 %

Virksomheden har blandt andet investeret i en varmepumpe, som har reduceret forbruget af gas med 94 %.

 

Ejendomsservicetekniker hos Induflex, Lars Olsen, forklarer:

 

”Vi har konverteret vores naturgas-varmeforsyningsanlæg til en varmepumpe. Pumpen er en hybridløsning, som uden problemer kan opvarme vores 4500 m2 store bygninger og sørge for vores komplette forbrug af varmt vand. Med varmepumpen reducerer vi vores gasforbrug med 94 % og sparer beregnet ca. 250.000 kWh og 65.592 kg CO2 årligt.”

Induflex varmegenvindingsanlæg installeret på bygning

Genanvendelse af

varme fra maskiner

Induflex har siden 2017 genanvendt procesvarme fra virksomhedens laserskærere, men har i 2022 også investeret i et varmegenvindingsanlæg, der genanvender procesvarme fra produktionsvirksomhedens øvrige plastbearbejdende maskiner, som f.eks. CNC-fræsere og -drejebænke.

 

Maskinerne i produktionen genererer under drift op til 50 °C varm luft, som virksomheden nu sender gennem det eksisterende genvex-anlæg tilbage i produktionsbygningerne.

 

Som resultat er den luft, som sendes ind i bygningen steget fra 12 °C til omkring 20 °C. Det giver både en miljømæssig og økonomisk besparelse samt et bedre arbejdsmiljø for plastbearbejdningsvirksomhedens ca. 45 medarbejdere.

 

I forbindelse med genanvendelsen af den varme luft, har Induflex kunnet afskaffe en 7,5 kilowatts udsugningsmotor, som før skubbede den varme luft ud af bygningen. Dette alene bidrager til en stor månedlig besparelse på el.

CNC-drejebænk drejer et tandhjul i blå plast med mange takker
CNC-fræser fræser et emne ud i hvid plast med mange huller

Vil minimere

energispild og

sikre effektiv produktion

For at få mest ud af de nye tiltag har virksomheden også lavet skalsikring omkring ydervægge og lukket kuldebroer med nye porte, døre og vinduer samt isoleret udsugningsanlæg, ventilation og rørføring udvendigt.

 

Energioptimeringen omfatter også udskiftning af belysning til LED-lys med sensorer, og det næste projekt er at få sat tidssensorer på al udebelysning på Induflex’ bygninger.

 

Ejer og direktør af Induflex Rico Larsen siger:

 

”Det er en løbende proces, hvor vi skifter og optimerer. Vi har været i gang siden 2017, hvor vi blandt andet fik genvex-anlæg i store dele af bygningen, men man kan roligt sige, at vi er nået rigtig langt det sidste års tid.

Vores mål er at sikre, at den daglige drift fungerer optimalt, og at vi kan producere vores kunders emner så effektivt som muligt – også hvad energiforbrug angår. Både for miljøet og for at være konkurrencedygtige.”

Vi er industriens
plastpartner

Induflex er din one-stop-shop. Vi er med dig hele vejen fra design, konstruktion og produktion til montage, pakning og distribution.

Vi er industriens
plastpartner

Induflex er din one-stop-shop. Vi er med dig hele vejen fra design, konstruktion og produktion til montage, pakning og distribution.
Kvaliteten på drejet emne i hvid POM tjekkes af industritekniker

Konvertering til plast

Vidste du, at plast kan være en fordelagtig erstatning for materialer som træ, stål eller metal?

Konvertering til plast

Vidste du, at plast kan være en fordelagtig erstatning for materialer som træ, stål eller metal?
Drejet emne med fire huller i hvid POM afgrates manuelt af Induflex' industritekniker

Flere typer
teknisk plast
på lager

Plast er ikke bare plast. Vores plasttyper har hver unikke egenskaber, som kan være med til at skabe værdi i dit projekt.

Flere typer
teknisk plast
på lager

Plast er ikke bare plast. Vores plasttyper har hver unikke egenskaber, som kan være med til at skabe værdi i dit projekt.

PEHD plast i mange farver

Plast til industrien

Leverer du maskiner eller anlæg til aktører i industrien. Vi har stor erfaring med produktion af maskindele og komponenter til forskellige applikationer i industrien.

Plast til industrien

Leverer du maskiner eller anlæg til aktører i industrien. Vi har stor erfaring med produktion af maskindele og komponenter til forskellige applikationer i industrien.

Konstruktion af komponenter til en lampe med teknisk tegning på computer

Find det rette materiale til opgaven

Find det rette materiale til opgaven

Induflex' lager af plader i teknisk plast i gul, hvid, sort og blå

Har du et spørgsmål? Udfyld formularen, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Induflex er klar til at sparre med dig om dine behov, krav og specifikationer.