Laserskæring af mange materialer

Laserskæring af akryl og andre materialer
Vi laserskærer både få emner samt større serier i akryl og andre typer af plast i høj kvalitet og på under fem dage.
Vi tilbyder laserskæring af plast, herunder:
- Laserskæring af akryl (PMMA), også kendt under handelsnavnet Plexiglas ®
- Laserskæring af polyester (PET)
- Laserskæring af PETG
- Laserskæring af polystyren (PS)
- Laserskæring af ABS
- Laserskæring af nylon (PA)

Udover laserskæring af plast, kan vi også laserskære en række andre materialer for dig, som f.eks.:
- Skum
- Læder
- Filt
- Diverse tekstiler
- Linoleum
- Træfinér
Har du et bestemt materiale i tankerne, så kontakt os. Har vi det ikke på lager, kan vi bestille det hjem til dig.
I videoen herunder kan du se, hvordan vi laserskærer nylon.
Maksimalt 10 dages leveringstid
Når du bestiller emner, som skal skæres hos os, er de som standard altid klar til forsendelse inden for 10 dage.
Denne leveringstid gælder også emner, som egner sig bedre til skæring med kniv på en af vores skæreplottere.
Laserskårede produkter
Laserskæring indgår som bearbejdningsmetode i projekter til mange af vores kunder.
Produkter som dørplader, afskærmning, displays, skilte, podier, montrer, standere, brochureholdere, awards, smykker, tekniske komponenter og komponenter til lamper starter ofte på en af vores lasere.
Du kan se eksempler på laserskårede produkter i instore-brochuren herunder. Men husk, det er næsten kun fantasien, som sætter grænser.
Effektiv bearbejdning med høj præcision
Med laserskæring får du et præcist og ensartet resultat og millimeter-præcision ved både meget små og store udskæringer.
På videoen herover kan du se en af vores laserskærere skære en akryl-plade, som senere bliver bukket til akrylkasser.
Fleksibiliteten ved laserskæring er stor og startomkostningerne er lave, da der ikke er udgifter til hverken form- eller stanseværktøjer.


Stor erfaring med laserskæring af plast
Vi købte vores første laserskærer i 1998, og har siden opbygget stor ekspertise i laserskæring.
Derfor kan vi tilbyde dig løsninger i den absolut højeste kvalitet til den aftalte tid.
Vil du vide mere om laserskæring eller materialer, er vi klar til at hjælpe.
Spørgsmål og svar om laserskæring
Laserskæring er en termisk skæreproces med højkvalitetssnit.
Skæreresultatet er imponerende grundet den utrolige præcision og det smalle snit. Da der ikke er knive der skal renses eller værktøj der slides, sikres en vedvarende snitkvalitet – et flot, ensartet og nøjagtigt resultat.
Vi skærer primært akryl, ABS, PA (nylon), PETG og PS på vores laserskærere.
Vi har også erfaring med både skum, læder, filt, linoleum, MDF og andre materialer – så du kan få skåret dit produkt i netop det materiale, du ønsker.
Ved laserskæring er der stort set ingen begrænsninger på geometri - og ingen trykmærker.
Det er muligt at laserskære gennem flere lag af forskellige materialer. F.eks. polycarbonat eller polystyren (PS-plast) med klæber, men også polyester som Mylar, PETG, Axpet® og Vivak® og PVC-frit folie er egnede.
Mange plader og folier skal skæres nøjagtigt i forhold til det serigrafiske tryk eller det digitalprint, der er på emnet. I samarbejde med Trivision har vi derfor udviklet et visionssystem, der automatisk flytter skæringen så den ligger rigtigt i forhold til trykket.
Bemærk at nogle materialer, som f.eks. MDF, ikke er rentable at laserskære i små serier, da det kræver rengøring og skift af dele i laseren efter udskæring. Nogle materialer egner sig bedre til at blive skåret med kniv på en skæreplotter. Det kan vi også klare. Er du i tvivl om, hvorvidt vi kan skære et bestemt materiale, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vores laserskærere kan håndtere plader op til en størrelse på 3000 x 2200 x 20 mm.
Skal dit produkt udskæres i en tykkere plade, kan vores skæreplotter eller CNC-fræsere også snildt klare den opgave.
Serigrafisk tryk og digitalprint bliver ikke påvirket af laserskæring i nævneværdig grad. Der kan laserskæres direkte oveni trykket uden at farven bliver misfarvet, krakeleret eller på anden måde beskadiget.
Det er derfor oftest en god idé at trykke plader og folier - før laserskæringen. Laserskæres pladerne først, kan der opstå problemer med sammensætningen af kemikalierne fra trykfarven og spændingerne fra laserskæringen.
Akryl er noget af det, som vi laserskærer i store mængder. Dette skyldes det overordentligt gode resultat og akryls udbredelse og popularitet.
Akryl kan laserskæres i pladetykkelser op til 25 mm.
Klar akryl får et snit, der er fuldstændig transparent og sjældent kræver efterbearbejdning.
Ekstruderet akryl får ved laserskæring en lille grat på den ene side, hvorimod støbt akryl er helt fri for grater.
Farvet akryl kan, i langt de fleste tilfælde, laserskæres med et glimrende resultat.
Folier til overlays, spacere, streamers og isolatorer er et andet område, kan også laserskæres med gode resultater. Alternativet til laserskæring er enten stansning eller skæring med plotter. Begge metoder er generelt hurtigere, men er begrænset af hulafstande og hulstørrelser. Desuden efterlader de trykmærker langs snittet.
Uanset om det er filtdug, polaroid-filter eller lignende materiale, er laserskæring yderst velegnet. Skæringen kan gøres meget hurtigt og meget præcist bl.a. ved at skære fra ruller. Kanten bliver helt uden trævler, nærmest som var den svejset.
Andre typer polaroidfiltre, skum-plast og finér kan også laserskæres med fine resultater.
Mange tekniske plastmaterialer som POM, PA (nylon) og PEHD kan med held laserskæres, hvis det er tynde plader. Ved tykkere plader opstår der problemer med kvalitet og tolerance, fordi plast ofte smelter langs snittet.
Samtidig udvikles dampe der kræver specielle forholdsregler mht. udsugning og filtre. Alligevel laserskæres teknisk plast indimellem grundet emnets geometri eller for at holde prisen nede.
Hos Induflex laserskærer vi ikke længere tekniske plastemner. Vi foretrækker CNC-fræsning eller vandskæring, hvormed vi kan opnå tilsvarende høj kvalitet.
Vi anbefaler ikke at laserskære polycarbonat, da det brænder. I stedet for laserskæring kan vi fræse dine emner i polycarbonat ud efter dine specifikationer og mål.
Vær opmærksom på, at hvor kanten ved laserskæring bliver klar, bliver kanten ved fræsning mat. Bortset fra det er fræsning og laserskæring af en plade meget sammenlignelige og begge udskæringsmetoder er meget nøjagtige.
Ønsker du at få et uforpligtende tilbud eller afgive en bestilling, skal du blot sende en mail til induflex@induflex.dk.
Vedhæft gerne en tegning med dit emne i enten DXF- eller STEP-format og evt. en PDF.
Du er også velkommen til at ringe til os på tlf. 9837 1988 eller udfylde kontaktformularen herunder – så sørger vi for, at den rette medarbejder kontakter dig.
Vi sender dig et tilbud med en pris, inden vi går i gang med at producere din ordre, medmindre vi aftaler noget andet.
Udvalgte kundecases

