"Jeg startede i lære som industritekniker hos Induflex for godt ti år siden og har været ansat lige siden.
Som teamkoordinator i laserafdelingen består min dagligdag af mange forskellige plastbearbejdningsopgaver på laserskærer og skæreplotter. Med de alsidige opgaver og de mange forskellige plastmaterialer er mit arbejde utrolig spændende, og det gør, at jeg møder glad op på arbejde.
Jeg kan godt lide at arbejde med plast. Det sviner ikke, når man arbejder med det, og slutresultatet kommer til at stå skarpt og se rigtig god ud.
Vi har en god ledelse og nogle gode forhold her hos Induflex, og så er mine gode kollegaer, og de relationer vi har til hinanden, også et kæmpe plus."
Danni Christiansen
Industritekniker og teamkoordinator i laserafdeling