22.11.22

De to populære konstruktionsplast PEHD 1000 og POM har flere egenskaber tilfælles.

 

De er ideelle til f.eks. maskindele, de er er fødevaregodkendte (FKM), og de har:

 

  • Lavt fugtoptag
  • Lav friktion
  • God kemikalieresistens.

 

Det kan derfor være en udfordring at vælge mellem de to materialer.

 

Men alt afhængig af, hvad der er vigtigst for dig, og hvilke specifikationer dit emne har, er det ikke ligegyldigt, hvilken af de to, du vælger.

 

Tjek punkterne på listen herunder, og bliv klogere på, om du skal vælge PEHD 1000 eller POM til din næste konstruktion.

En industritekniker tager en plaststang ud fra en reol med stænger.
Induflex' lager af plader i teknisk plast i gul, hvid, sort og blå

1. Temperaturkrav

 

Et oplagt sted at starte, når du skal vælge mellem PEHD 1000 og POM, er temperaturerne.

 

Her er der nemlig en håndgribelig forskel mellem de to materialer.

 

  PEHD 1000 POM-C
Minimumtemperatur °C - 200 -50
Maksimumtemperatur °C 80 100
Smeltepunkt °C 135 166

 

Udsættes dit emne for kulde, kan PEHD være at foretrække frem for POM.

 

PEHD 1000 kan holde til temperaturer på helt ned til – 200 °C, hvor POM kan holde til – 50 °C.

 

I den varme ende af skalaen er PEHD’s temperaturmaksimum 80 °C, mens POM kan gå helt op til 100 °C.

 

PEHD smelter ved 135 °C, POM først ved 166 °C.  

2. Pris

 

Kiloprisen for stænger og plader i PEHD er lavere end kiloprisen for POM.

 

Men det betyder ikke, at dit emne automatisk er billigere at lave i PEHD end POM.

 

Prisen på det færdige emne afhænger nemlig også af emnets udformning, og hvordan emnet bearbejdes.

Skal dit emne for eksempel drejes, kan emnet i POM godt ende med at blive billigere end et tilsvarende drejet emne i PEHD.

 

Afhængig af emnets form og krav til tolerance kan det nemlig være hurtigere at producere et emne i POM end i PEHD. Den sparede bearbejdningstid kan veje op for kiloprisen på selve materialet, og dermed vil emnet

blive billigere i POM end i PEHD.

Et søjlediagram, der viser vægtfylden for forskellige plasttyper og metal

3. Vægtfylde

 

Selvom den største besparelse i vægt allerede er opnået ved at vælge plast frem for metal, er der stadig lidt at hente ved at vælge PEHD frem for POM.

 

Hvor PEHD vejer 0,95 g/cm3, vejer POM nemlig 1,41 g/cm3.

4. Slidegenskaber

 

Skal dit emne udsættes for slid, kan det være den afgørende faktor for, om PEHD eller POM er det bedste valg.

 

Skal dit emne klare abrasivt slid (slid ved vand eller sand), er PEHD et mere holdbart materiale end POM.

 

Du kan se slidstyrken for forskellige plast, inkl. PEHD 1000 og POM, i skemaet herunder. Jo lavere tal i skemaet, desto højere slidstyrke.

Et søjlediagram, der viser slid for forskellige plasttyper og metal

Hvis dit emne udsættes for slid via tryk, vil POM til gengæld være at foretrække af de to plast, da POM har en bedre kompressionsstyrke end PEHD.

Induflex' lager af plader i teknisk plast i gul, hvid, sort og blå
PEHD plast i blå, grøn, rød, gul, hvid og sort ligger på et bord

5. Farvevalg

 

Skal dit emne fremstilles i en bestemt farve?

 

POM kan du som standard få i hvid (også kaldet natur), sort og blå.

 

PEHD fås i flere forskellige farver og som standardlagervare hos os i natur, sort, gul, blå og grøn.

 

Minimumsbestillingsmængden er lavere for PEHD end for POM for at få lavet en specialfarve i materialet.

 

Kontakt os for at få oplyst leveringstid og minimumsmængde på din ønskede farve.

Drejede emner i teknisk plast med to forskellige overfladeruheder

6. Overfladeruhed

 

Skal dit emne have en fin overflade?

 

Emner i POM kan laves med meget fine overflader, så hvis overfladeruheden er afgørende, kan det være grund til at vælge POM frem for PEHD.

Lasergravering i sort POM
Sort drejet maskindel med lasergraverede tal på sig.

7. Graveringsmuligheder i et emne af hvid plast

 

Ønsker du gravering i dit emne, kan det lade sig gøre i begge materialer – både gravering med fræsning og lasergravering.

 

Men skal du bruge et hvidt emne med lasergravering, vil POM være at foretrække. Vi tilbyder nemlig at fremstille dit emne i POM LM, hvori graveringen er mere synlig end i en hvid PEHD.

 

Se flere eksempler på gravering i de to materialer her.

CNC-drejebænk drejer et tandhjul i blå plast med mange takker
CNC-fræser fræser et emne ud i hvid plast med mange huller

8. Bearbejdningsmetode

 

Bearbejdningsmetoden er en ofte overset faktor, når det kommer til materialevalg.

 

De forskellige plast kan nemlig bearbejdes på forskellige måder, og nogle egner sig bedre til visse metoder end andre.

 

PEHD og POM er velegnede til spåntagende bearbejdning som fræsning og drejning.

 

POM har dog en fordel, hvis du skal bruge et drejet emne.

 

Det er nemlig som udgangspunkt hurtigere at dreje i POM frem for PEHD, og dermed kan du ofte få et drejet emne i POM frem for i PEHD.

 

Ved du, hvilken plast du skal vælge?

 

Har du fundet frem til, om POM eller PEHD er det rette materiale til din næste konstruktion?

Hvis ikke, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Vi har stor erfaring med at producere emner i PEHD og POM, og vi kan også hjælpe dig, med at finde det rette materiale.

Din totalleverandør

Induflex er din one-stop-shop. Vi er med dig hele vejen fra design, konstruktion og produktion til montage, pakning og distribution.

Din totalleverandør

Induflex er din one-stop-shop. Vi er med dig hele vejen fra design, konstruktion og produktion til montage, pakning og distribution.

Kundemøde hvor en sælger viser en maskindel i plast frem for en kunde hos Induflex

Plast til fødevare-industrien

Leverer du maskiner eller anlæg til fødevareindustrien? Vi har stor erfaring med produktion af fødevaregodkendte emner.

Plast til fødevare-industrien

Leverer du maskiner eller anlæg til fødevareindustrien? Vi har stor erfaring med produktion af fødevaregodkendte emner.

Industritekniker indstiller CNC-drejebænk i produktionen hos Induflex

Find det rette materiale til opgaven

Find det rette materiale til opgaven

Induflex' lager af plader i teknisk plast i gul, hvid, sort og blå

Har du et spørgsmål? Udfyld formularen, og vi kontakter dig.

Tre sælgere hos Induflex diskuterer detaljer på en teknisk tegning af et plastemne til en kunde