Plast nedbrydes af UV, det bliver hurtigt slidt, og du må ikke rengøre plast med syreholdige rengøringsmidler. Myter om plast er der nok af. Og særligt også om teknisk plast, som anvendes til maskindele og andre tekniske komponenter.
Få 10 af de mest hårdføre myter om teknisk plast herunder, og lær at skelne mellem myte og fakta.
Myte nr. 1: Teknisk plast er (kun) nylon
Nylon er en teknisk plast, men det er bestemt ikke den eneste.
Der findes mange forskellige tekniske plast, eller konstruktionsplast, som de også kaldes.
Teknisk plast er nemlig en fællesbetegnelse for flere plasttyper, som har det til fælles, at de er kendte for deres tekniske egenskaber og dermed velegnede til industrielle formål. F.eks. til maskindele.
Teknisk plast dækker blandt andet over plast som PEHD, ABS, PVDF, PEEK, PET og POM.
Du kan se herunder, hvilke typer plast, vi normalt betegner som tekniske plast:
Alle plast har forskellige egenskaber og bør derfor betragtes som forskellige materialer.
Myte nr. 2: Plast kan ikke holde til slid, og maskindele i plast skal derfor udskiftes ofte
Nogle tekniske plast har ekstraordinært gode egenskaber og er meget velegnede til miljøer, hvor de er udsat for slid.
Modsat hvad mange tror, holder plast som nylon og nogle PEHD faktisk bedre ved slid end f.eks. stål.
Se indeks for slid ved sand i skemaet herunder baseret på en test efter DIN-EN-ISO 15527.
Til og med gør plastens ensartethed, at plasten ikke mister sine egenskaber, hvis overfladen slides, som f.eks. overfladebehandlede metaller kan gøre.
Myte nr. 3: Plast er ikke stærkt nok og egner sig derfor ikke til maskindele
Har du nogensinde afskrevet plast, fordi du ikke vurderer, at det er hårdt eller stærkt nok?
Teknisk plast egner sig ikke til f.eks. lange aflange emner som f.eks. spær. Her er der brug for stivere materialer som f.eks. jern. Men bortset fra disse applikationer, er der næsten frit spil.
Slidskinner, afstandstykker, tandhjul, flanger, bander – alt kan laves i teknisk plast – og anvendes med lang holdbarhed.
Mange tekniske plast har nemlig en imponerende styrke.
En teknisk plast som PEEK har f.eks. en kompressionsstyrke på 23 MPa ved 1 %. Det vil sige, at den kan klare en vægt på op til 2,3 tons pr. 100 cm2 og kun give sig 1 %. Kort sagt kan der være et pres på 2,3 ton på et stykke PEEK, der måler 10 x 10 cm, uden at plasten bliver presset mere end 1 % flad.
Se kompressionsstyrken for forskellige plasttyper i skemaet herunder.
Myte nr. 4: Plast kan ikke anvendes sammen med metal
Nogle plasttyper kan – uden overfladebehandling – holde til flere miljøer. Derfor er det ikke et problem at behandle plast på samme måde som metal, hverken hvad angår rengøring eller på tværs af forskellige miljøer, f.eks. med fugt og i varierende temperaturer.
Plast og metal kan med fordel kombineres f.eks. i samme maskine eller anlæg.
Ved at anvende maskindele i plast, kan du drage fordel af plastens egenskaber som f.eks. den lave vægt, slidstyrke, friktionsegenskaber med mere.
Læs mere om maskindele i plast her.
Myte nr. 5: Plast tager skade af industriel rengøring
Hvorvidt et emne i plast tager skade af industriel rengøring, kommer an på, hvilken plast, det er fremstillet af.
Plast er nemlig ikke bare plast – hver plast har forskellige egenskaber, også når det gælder kemikalieresistens og fugtoptag.
ABS-plast er for eksempel ikke kemikalieresistent og tåler derfor ikke rengøring med kemikalier.
Men de fleste tekniske plast er kemikalieresistente og kan derfor holde til selv intensiv rengøring med både syreholdige og basiske midler.
Disse plast er derfor egnet til miljøer, hvor hygiejnen er i højsædet, som f.eks. fødevareproduktion.
Myte nr. 6: Plast bliver ødelagt af UV-stråler
Der findes nogle plast, som over tid vil tage skade af UV-stråler, men der findes også plast, som er UV-resistente.
Nogle plast er som standard UV-resistente uanset farve, f.eks. PVDF, mens nogle er resistente grundet deres sorte farve som f.eks. PEHD og POM.
Andre igen kan du få med en UV-tilsætning, som beskytter plastens overflade mod UV-strålerne.
Udover at beskytte plasten sikrer UV-beskyttelsen også plasten mod at gulne.
Der er derfor rig mulighed for at finde plast, der kan anvendes udendørs eller i andre miljøer med UV-stråling.
Myte nr. 7: Plast knækker let
Mens mange tekniske plast er næsten umulige at knække og har imponerende mekanisk styrke, kan andre knække under særlige omstændigheder.
En plast som polycarbonat er slagfast og knækker altså heller ikke selv ved høj belastning. En plade i polycarbonat skal have dybe ridser for, at den bliver skrøbelig.
Ser vi på den anden ende af skalaen, så er emner i akryl, PET eller PETG lettere at knække.
Den største årsag til, at emner i disse plast knækker, er, hvis emnet ikke er designet til laserskæring, så man undgår kærvvirkning.
Er emnet designet med skarpe indvendige hjørner, forstærker det kærvvirkningen i emnet, når det laserskæres.
Den enkle løsning på dette er at lave designet med en blødere hjørneradius og undgå de rette vinkler. Så risikerer du nemlig ikke, at plasten knækker grundet kærvvirkninger.
Bemærk, dette er kun gældende ved udskæring af indvendige hjørner. Du kan sagtens få udvendige hjørner vinkelrette uden, at det gør plasten skrøbelig.
Er du i tvivl om, hvorvidt dit design er egnet til laserskæring, eller vil du have vejledning til at finde en stærk plast, hjælper vi dig gerne.
Myte nr. 8: Plast giver statisk elektricitet og kan ikke anvendes i ATEX-miljøer
Plast er ikke elektrisk ledende, men der kan opbygges spændinger i overfladen på materialet, medmindre det er antistatisk plast (AST-plast).
Plast som PEHD, POM, PA (nylon), PET, PVDF, PTFE (Teflon) og PP fås i antistatiske versioner.
Ved de antistatiske plast kan der ikke oplades spændinger i overfladen af plasten, og disse typer plast kan derfor anvendes i ATEX-miljøer (ATmosphère EXplosive).
Andre steder hvor antistatikken ikke er bydende nødvendig, kan det stadig være en fordel at vælge en AST-plast. Det kan f.eks. være AST til emner, som ofte udsættes for bevægelse og dermed kan opbygge spændinger i overfladen.
Kontakt os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal vælge en antistatisk plasttype.
Myte nr. 9: Plast kan ikke bruges i varme miljøer, fordi det smelter
Plast smelter, når det bliver varmt.
Men præcist hvor varmt, det skal være for at smelte, er individuelt for de forskellige plast.
Alle de tekniske plast, på nær PEHD, hvis servicetemperatur er 80 °C, har en servicetemperatur på mere end 100 °C og nogle endda endnu en hel del højere.
PTFE og PEEK har f.eks. begge en servicetemperaturer på helt op til 260 °C.
Dermed kan flere af de tekniske plast uden komplikationer anvendes i områder med temperaturer på +100 °C.
Myte nr. 10: Plast kan ikke bruges i frostområder, da det bliver porøst ved minusgrader
Der findes plast, som ikke egner sig til brug i dybfrostområder, f.eks. PVC, polypropylen (PP), polyethylen (PE) og ABS. Men de fleste tekniske plast holder sine egenskaber til under - 50 °C.
Særligt en plast som PEHD har gode egenskaber i frostområder og PEHD 1000 og 2000 helt ned til – 200 °C.
Det er derfor rig mulighed for at lade maskindele af teknisk plast indgå i maskiner og anlæg til frostområder uden at gå på kompromis med plastens egenskaber. Og heldigvis for det for plast er et oplagt materialevalg til f.eks. maskindele til fødevareprocesindustrien.
Har du et spørgsmål til de 10 myter, eller mangler vi en myte på listen? Så er du altid velkommen til at kontakte os.
Se eksempler på de plastløsninger, vi fremstiller til vores kunder
