Industritekniker til aftenhold – Skab fremtidens plastløsninger med os!

Vil du være med til at skabe fremtidens løsninger inden for plastbearbejdning? Hos Induflex i Støvring leder vi efter en engageret industritekniker til vores dynamiske aftenhold i produktionen.
Industritekniker hos Induflex indstiller CNC-fræser i produktionen
CNC-fræser fræser et emne ud i hvid plast med mange huller

Vi leder efter den næste produktionsspecialist til vores topmoderne produktion med erfaring som industritekniker, maskinarbejder eller værktøjsmager!

 

Er det dig, vi leder efter?

 

Hvis du kan nikke genkendende til nedenstående, så er det måske dig, der skal være vores næste vigtige holdmedlem.

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

 

Bliv en del af vores spændende produktionsmiljø, hvor automatisering og innovation går hånd i hånd. Vi tilbyder et job med masser af udfordringer og muligheder for personlig udvikling og en uformel virksomhedskultur, hvor alles stemmer bliver hørt. Derudover kan du forvente:

 

  • Medindflydelse og ansvar: Vi værdsætter din stemme og dine ideer.
  • Individuelle ansættelsesvilkår: Vi tilpasser din ansættelse til dine kvalifikationer.
  • Uformel og venlig atmosfære: Vi trives bedst, når alle føler sig velkomne og værdsat.
  • 37 timers arbejdsuge.
  • Gode medarbejderfordele: Vi har en aktiv personaleforening med en masse årlige arrangementer.

 

Arbejdsopgaver

 

Vi søger en holdspiller med et skarpt øje for detaljer til at indgå i vores alsidige produktionshold. Har du erfaring med CNC-fræsning og/eller -drejning fra måske jern-, metal- eller plastindustrien? Så kan du være med til at skabe værdi for vores kunder! Vi forventer, at du:

 

  • Er uddannet industritekniker, maskinarbejder eller værktøjsmager
  • Har teknisk viden om bearbejdning af materialer (Erfaring med plast er en fordel, men ikke et krav)
  • Har erfaring med programmering af produktionssystemer – gerne i Mastercam.

 

Du får ansvaret for:

 

  • Programmering af din produktionsmaskine i Mastercam
  • Opstilling på og betjening af netop din produktionsmaskine
  • Kvalitetstjek af dine producerede emner.

 

Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring i teknisk plast og plastbearbejdning med vores forskellige maskiner, så du er helt klædt på til dine opgaver.

Kvaliteten på drejet emne i hvid POM tjekkes af industritekniker
CNC-drejebænk i Induflex' produktion drejer et emne i blåt plast

Om dig

 

Induflex’ værdier er samlet under LÆHEGN (løsningsorienteret, ærlighed, humør, engagement, great teamwork og nærvær). Det vigtigste for os er, at du kan spejle dig i de værdier, mens vi forestiller os, at du også er:

 

  • Nysgerrig på at lære og udvikle dig
  • Kan lide at sparre med dine kollegaer og udvikle din viden
  • Sætter en ære i at levere den rette kvalitet
  • Er ansvarsbevidst og ikke giver op, før kunden er tilfreds

 

Stillingen

 

Vi søger en industritekniker på fuldtid til aftenhold. Arbejdstiderne er som udgangspunkt fra kl. 15:00 til 00:45, med mulighed for fleksibilitet.

 

Vi indkalder til samtale løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Søg derfor stillingen snarest på Jobindex. S.U. er fredag d. 1. november 2024. Der er opstart efter aftale.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til produktionschef Martin Staun på tlf. 2146 3169 eller komme på besøg her hos os.

Specialister i plastløsninger til industrien.

Hos Induflex er vi specialister i bearbejdning af plast- og kunststoffer og Danmarks mest alsidige B2B-leverandør på området.

Specialister i plastløsninger til industrien.

Hos Induflex er vi specialister i bearbejdning af plast- og kunststoffer og Danmarks mest alsidige B2B-leverandør på området.
Induflex' tekniske chef taler med en industritekniker om akryl