Prisudvikling på plast-halvfabrikata

Prisstigningen skyldes blandt andet en høj efterspørgsel, særligt på teknisk plast og high performance plast, og en knaphed på råvarer grundet nedsat kapacitet hos råvareproducenterne.
Tilgængeligheden på råvarerne til produktion af plast er begrænset, hvilket giver et pres i hele plastindustrien verden over.
Både vi og vores leverandører løber så stærkt vi kan, for at stigningerne skal påvirke priserne på de færdigt producerede plastemner mindst muligt.
Vi vejleder som altid i materialevalg, så du får det mest konkurrencedygtige produkt i den sædvanlige høje kvalitet og til bedst mulige leveringstid.
Opdatering på prisudvikling 14.06.22:
Vi oplever fortsat signifikante prisstigninger grundet knaphed på flere plasttyper i markedet. Særligt de tekniske plasttyper er ramt.
Vi justerer priserne løbende for de enkelte plastemner.
Grundet situationen kan der forekomme længere leveringstider på materialerne. Hvor leveringstiden på nogle plast før var 7-8 uger, og vi i starten af 2022 oplevede en leveringstid på op mod 20 uger, er leveringstiden på nogle typer plast nu op mod 36 uger.
Derudover er nogle specielle farver og formater svære at få hjem pt.
Vi er i løbende kontakt med vores leverandører og følger udviklingen tæt.
Har du spørgsmål til prisstigninger på de enkelte materialer eller prisstigningen generelt, er du velkommen til at kontakte os.