11.11.21

Plast har mange gode egenskaber, som er fordelagtige i forbindelse med produktion af fødevarer, og plastdele af forskellig art anvendes derfor i stor stil i fødevareindustrien.


De fødevaregodkendte plastmaterialer brillierer blandt andet med en lav vægtfylde og lav friktion - og så tåler de også kemikalieholdige rengøringsmidler.


Blandt de mest gængse fødevaregodkendte plast er disse syv:

 

  • PEHD
  • POM
  • PA (nylon)
  • PVDF
  • PEEK
  • PTFE
  • PET-P

 

Materialerne er 100 % fødevaregodkendte. Det vil sige, at de alle følger EU-direktivet EU10/2011 samt FDA’s overensstemmelser. De fødevaregodkendte plastmaterialer kan derfor anvendes til maskindele og andre plastemner, som er i direkte kontakt med fødevarer.


Men du skal vide, at selvom alle plastene kan anvendes til fødevaregodkendte emner, er de langt fra ens.


Hver plast har nemlig forskellige fordele og egenskaber. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilken fødevaregodkendt plast du vælger til netop dine maskindele.


Så hvordan finder du ud af hvilken plast, du skal vælge?


Materialevalget afgøres af flere faktorer, heriblandt plastemnets anvendelsesområde, hvilken funktion det skal udfylde, og om det skal opfylde særlige krav til f.eks. rengøring, slid eller tryk.


Læs med herunder, og lær om de fødevaregodkendte materialer, og ikke mindst hvilket materiale du skal vælge til dit emne for at opnå optimal ydeevne og holdbarhed.


Vil du hellere høre om de syv materialer og se eksempler på maskindele, kan du også se denne video, hvor vores teknisk sælger vil gennemgå materialerne for dig.

Plast nr. 1: PEHD

 

PEHD: perfekt til frostområder og slid


Den første fødevaregodkendte plast, du skal kende til, er PEHD. PEHD er nemlig en af de mest udbredte plastmaterialer til fremstilling af maskindele til fødevareindustrien.


PEHD findes i flere typer, herunder PEHD 300, 500, 1000 og 2000. Tallene er en betegnelse for molværdien. Molværdien indikerer materialets friktion og slidstyrke. Jo højere tallet er, des lavere friktion og højere slidstyrke har materialet. Det vil sige, at PEHD 1000 og 2000 har en lavere friktion og højere slidstyrke end PEHD 300 og 500.


Hvornår skal du bruge PEHD?


Skal du bruge et materiale, som kan tåle slid fra vand og sand? Så er det PEHD, du skal vælge. Materialet egner sig nemlig godt i miljøer med meget slid. Derfor bliver PEHD ofte anvendt til mange forskellige sliddele i maskiner. Derudover egner PEHD sig også godt i miljøer med minusgrader - det tåler nemlig helt ned til -200 °C.


PEHD fås i plader og rundstænger. Du kan få materialet i mange fødevaregodkendte farver såsom natur, sort, gul, grøn, rød og blå.


Læs meget mere om PEHD’s fordele og egenskaber her.

Plaststænger i sort POM på Induflex' lager i Støvring
PEHD plast i mange farver

Plast nr. 2: POM


Vælg POM, hvis du skal opnå en utrolig fin overflade


Arbejder du med konstruktionsplast, kommer du ikke udenom POM, som anvendes i stor stil i fødevareprocesindustrien.


Skal dit emne levere høj præcision med skarpe overflader?


Så kan POM være det rette materiale til din maskine. En af POM’s særlige egenskaber er nemlig, at man kan lave utroligt fine overflader ved bearbejdningen af materialet. Det vil altså sige, at du kan opnå en lav friktion, hvis du vælger POM til dine maskindele.


POM har også en høj mekanisk styrke og tåler derfor en høj belastning.


Hurtig fremstilling af maskindele i POM


Udover præcision og styrke har POM yderligere en fordel: den er hurtig at bearbejde. Ved bearbejdning af POM opstår der nemlig korte spåner, og plasten har derfor en kort procestid i produktionen. Det betyder, at du hurtigt kan få fremstillet dine emner i POM.


POM er også et materiale, der kan graveres i, uden at det påvirker fødevaregodkendelsen. Du kan f.eks. få dit logo, et batchnummer eller et varenummer graveret ind i emnet.


Læs mere om gravering her.


POM i flere farver


POM fås som standard i flere farver, herunder blå, sort og natur. I forhold til detektering egner den blå farve sig særligt godt. Blå er nemlig en kontrastfarve til langt de fleste fødevarer, og er derfor nemmere at skelne fra fødevarerne under produktion.


Vil du vide mere om POM’s egenskaber? Læs mere her.

To blå stykker af fødevaregodkendt POM

Plast nr. 3: Nylon


Et materiale der tåler højt tryk? PA (nylon) er svaret


Når vi snakker fødevaregodkendt plast, kommer vi ikke udenom den nok mest kendte af alle, nemlig nylon - eller PA (polyamid), som det også hedder.


PA anvendes nemlig ofte til plastdele i fødevareindustrien.


Men hvornår skal du vælge nylon?


Hvis du har brug for et materiale, som skal tåle tryk og slid fra sand, er PA det rette valg til dit emne. PA tåler nemlig et højt tryk. Materialet har derudover en høj slidstyrke, fordi det er et sejt materiale.


PA er ikke bare PA


PA fås i flere typer herunder PA 6, PA 6.6 og PA 12.


PA 6.6 har en god slagbestandighed, dog har den tendens til at optage mere fugt end PA 6.


PA 12 har gode glide- og friktionsegenskaber, samt høj slidstyrke. Derudover er det også den type PA, som optager mindst fugt.


Læs mere om de forskellige typer PA her.

Laserskæring af en plade gennemsigtig nylon

Plast nr. 4: PVDF


Vælg PVDF, hvis du søger et materiale med en god kemikalieresistens


Den fjerde fødevaregodkendte plast er PVDF. PVDF er en såkaldt high performance plasttype.


Nu spørger du måske dig selv, hvad en high performance plast er?


Lad os forklare:


High performance plast er en betegnelse for en række konstruktionsplast, som lige kan dét ekstra. Så søger du et materiale, som tåler skrappe kemikalier eller har en ekstra høj styrke?


Så kan det være, du skal vælge en high performance plasttype.


De nedenstående plasttyper PVDF, PEEK, PTFE og PET-P falder alle inden for high performance-kategorien.


Nå - det var et sidespring.


Tilbage til PVDF:


PVDF har en utroligt god kemikalie- og UV-resistens. Hvis du søger et materiale til miljøer med ekstreme rengøringskrav, er PVDF derfor dette rette valg til dit emne. PVDF egner sig nemlig godt i miljøer, hvor maskinerne bliver rengjort med alkaliske rengøringsmidler.


PVDF til flydende fødevarer


Når maskiner bearbejder mejeriprodukter eller andre flydende fødevarer, er der ofte høje krav til rengøring. Dette skyldes, at væskerne er i kontakt med hele overfladen. På grund af den gode kemikalieresistens egner PVDF sig altså godt til maskiner, som bearbejder flydende fødevarer.


Læs mere om PVDF’s egenskaber her.

 

 

Plast nr. 5: PEEK


PEEK egner sig godt til dele med høj belastning


Ligesom PVDF er PEEK som nævnt også en high performance plasttype. Da PEEK tåler en høj belastning, er det den plast, som i sine egenskaber minder mest om aluminium.


Skal du bruge en maskindel, som har en høj styrke, som f.eks. et leje, er PEEK derfor et godt valg.


Høje temperaturer, damp eller fugt? PEEK klarer opgaven.


Skal dit emne anvendes i miljøer med høje temperaturudsving eller i miljøer, hvor plastdelen er udsat for damp eller fugt? Så har PEEK nogle fordelagtige egenskaber. PEEK har nemlig også gode mekaniske egenskaber og en god termisk stabilitet.


Er du i tvivl om et emne er lavet af fødevaregodkendt PEEK, kan du altid genkende materialet på den brune farve.


Vil du vide mere om PEEK’s unikke egenskaber? Læs mere her.

To CNC-drejede emner i PEEK på en hvid baggrund.
Et aflangt emne i PEEK plast med mange riller i.

Plast nr. 6: PTFE


Skal din maskine stå i varme og fugtige miljøer? PTFE er svaret


PTFE, også kendt som Teflon®, er ligesom PVDF og PEEK et high performance-plastmateriale. PTFE er et blødt plastmateriale med en ekstremt lav friktion. Hvis du har brug for en sliddel eller en pakning med gode glideegenskaber, kan PTFE derfor være den rette plast til dit emne.


Derudover tåler PTFE høje temperaturer. Det har en servicetemperatur på helt op til 250 °C. PTFE tåler også mange forskellige kemikalier. Derfor egner materialet sig godt i varme, fugtige miljøer.


Læs mere om fordelene ved PTFE her.

 

 

Plast nr. 7: PET-P


Søger du et materiale med gode slideegenskaber? Så skal du vælge PET-P


Sidst men ikke mindst har vi high perfomance plasten PET-P.


PET-P har et lavt fugtoptag og gode slideegenskaber.


Vær dog opmærksom på, at materialet ikke tåler vand, som er varmere end 60 °C.


Du skal vælge PET-P, hvis overfladen på dit emne skal være fin, eller du søger en plasttype, som skal anvendes i miljøer, hvor der kræves en høj mekanisk styrke og stivhed.


Tilsætningsstoffer til PET-P


Hvis du ønsker at øge PET-P’s glideegenskaber, kan TF/TX (Teflon®) tilsættes.


TF/TX er nemlig et smøremiddel, som øger materialets glideegenskaber. PET-P er som standard et hvidt materiale, så vær opmærksom på, at TF-tilsætningen giver materialet en grå farve.


Vil du vide mere om PET-P? Læs mere her.

Plader og stykker af PET-P plast på lager

Er du klar til at vælge dit materiale?


Vi håber, at du blev klogere på de fødevaregodkendte plastmaterialer, og på hvilke der er de rette til din næste konstruktion.


Hos Induflex står vi altid klar til at hjælpe dig med materialevalg og konstruktion, og vi tager også gerne et kig på dine nuværende maskindele, uanset materiale – måske kan de med fordel fremstilles af noget andet.


Vi har i mere end 10 år været godkendte som leverandør af plastemner til fødevareindustrien og har derfor stor viden om materialevalg og bearbejdning af emner til anvendelse i fødevaremaskiner og fødevareproduktionsanlæg.


Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål til materialevalg eller konstruktion.

Plast til fødevare-industrien

Leverer du maskiner eller anlæg til fødevareindustrien? Vi har stor erfaring med produktion af fødevaregodkendte emner.

Plast til fødevare-industrien

Leverer du maskiner eller anlæg til fødevareindustrien? Vi har stor erfaring med produktion af fødevaregodkendte emner.

Industritekniker indstiller CNC-drejebænk i produktionen hos Induflex

Teknisk plast med høj slidstyrke i mange farver

Teknisk plast med høj slidstyrke i mange farver

PEHD plast i mange farver

Konvertering til plast

Vidste du, at plast kan være en fordelagtig erstatning for materialer som træ, stål eller metal?

Konvertering til plast

Vidste du, at plast kan være en fordelagtig erstatning for materialer som træ, stål eller metal?

Drejet emne med fire huller i hvid POM afgrates manuelt af Induflex' industritekniker

Se eksempler på de plastløsninger, vi fremstiller til vores kunder

Vil du vide mere om fødevaregodkendt plast? Udfyld formularen, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Kundemøde hvor en sælger viser en maskindel i plast frem for en kunde hos Induflex