CNC-drejning af plast

CNC-drejning er en spåntagende bearbejdningsproces, der reducerer diameteren på en stang af plast ved hjælp af præcise skærende værktøjer. CNC-bearbejdning af denne type giver mulighed for at skabe cylindriske dele og bearbejde ensartede emner med høj nøjagtighed og flot finish. 

CNC-drejning er særligt velegnet til runde emner, men vi kan også bearbejde komplekse former og designs i firkantede andre specialtilpassede former. Vores CNC styrede drejebænke sikrer, at både små og store emner opnår en ensartet høj kvalitet - uanset om der er tale om komplekse dele eller enklere komponenter.

For at optimere produktionen er vores drejebænke udstyret med stangladere, der gør det muligt at bearbejde emner kontinuerligt uden manuel indgriben. Denne teknologi øger både effektivitet og kvalitet i drejningen. 

Drejning af et emne i hvid teknisk plast hos Induflex

Vi drejer dine

maskindele i plast

Vores spåntagende værksted er optimeret til at håndtere både små serier og større produktioner af drejede dele. Ved CNC-drejning af plast kan vi producere specialdesignede emner fremstillet efter dine STEP-filer og tegninger - nøjagtigt efter dine specifikke behov.

CNC-drejning bruges til at producere en bred vifte af komponenter, herunder aksler, tandhjul, ruller, ventiler, flanger, drivarme og fittings. Med mere end 35 års erfaring inden for CNC-drejning og plastbearbejdning kan vi håndtere selv komplekse dele med høj præcision. 

Industritekniker sikrer stanglader på CNC-drejer.

Effektiv CNC-drejning
af dine emner

Vores fire CNC-drejebænke er designet til præcision og effektivitet. De kan producere både små og store emner med stor nøjagtighed. Vi prioriterer konstant udvikling og optimering af vores CNC processer for at sikre en omkostningseffektiv produktion og høj kvalitet.

For at udnytte produktionstiden bedst muligt kan vi kombinere vores drejebænke med cobots, der kan automatisere processen yderligere. Dette kan være med til at forbedre drejningen, der mindsker leveringstiden samt omkostninger i visse tilfælde. 

Vores CNC-drejebænke har kapacitet til både små og store serieproduktioner samt prototyper.

CNC-drejebænk i Induflex' produktion drejer et emne i blåt plast

Vi er din sparringspartner

Hos Induflex er vi specialister i plastbearbejdning og især CNC-drejning til en lang række industrier og industrielle applikationer. Vores specialister guider dig gerne i valg af materialer, konstruktion og bearbejdningsmetoder for at sikre, at dine komponenter opfylder deres formål optimalt. 

Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at skabe skræddersyede løsninger, der sikrer høj præcision og kvalitet i alle led af processen. Har du særlige ønsker, kan vi justere både værktøjet og processen, så dit projekt bliver en succes. 

Vi giver dig den rette kvalitet til rette pris. Vi kan for det meste levere dine drejede emner inden for 10-14 hverdage. 

CNC-drejning er en af Induflex' foretrukne bearbejdningsmetoder.

Spørgsmål og svar

  • Vi drejer emner i mange forskellige typer teknisk plast. Det gælder blandt andet:

    • PEHD
    • POM
    • PEEK
    • PTFE
    • PA (Nylon)
    • Polycarbonat
    • PET-P

    Og mange andre. Kontakt os om dine muligheder, hvis dit materiale ikke er nævnt herover. 

  • Vi drejer emner i mange forskellige størrelser fra få millimeter til flere meter. Du kan læse mere om vores dimensioner i vores maskinoversigt

    Ellers kontakt os for uddybende informationer.

  • Hos Induflex kan vi lave selv meget snævre tolerancer i plast.

    Når du bestiller et plastemne hos os, overholder det som standard Dansk Standard ISO 2768-1 (medium). Vi måler tolerancerne ved stuetemperatur, omkring 21 °C.

    Vi kan selvfølgelig aftale en anden tolerance, hvis du ønsker.

    Læs mere om tolerancer for plast her.

  • Plast er mere levende materiale end metal og stål. Derfor er der nogle faktorer, som man skal tænke over. 

    Det kan du læse mere om i denne artikel, hvor vi har samlet 10 ting at overveje, når du designer med teknisk plast. 

    Læs mere her.

  • Vi kan typisk imødekomme din forespørgsel på drejede emner i standardmaterialer inden for 8-14 arbejdsdage.

    Det afhænger dog af kompleksiteten og krav til dine emner. 

  • Ønsker du at få et uforpligtende tilbud eller afgive en bestilling, skal du blot sende en mail til induflex@induflex.dk.

    Vedhæft gerne en tegning med dit emne i enten DXF- eller STEP-format og evt. en PDF.

    Du er også velkommen til at ringe til os på tlf. +45 9837 1988 eller udfylde kontaktformularen herunder – så sørger vi for, at den rette medarbejder kontakter dig.

    Vi sender dig et tilbud med en pris, inden vi går i gang med at producere din ordre, medmindre vi aftaler noget andet.

Vil du have besøg, tilbud eller personlig vejledning?

Vi er altid klar til at hjælpe med at finde den rette løsning til dit behov uanset om det er små emner eller større serier. Kontakt os allerede i dag og få et uforpligtende tilbud på din forespørgsel inden for 24 timer.

Ren produktion

Hos Induflex arbejder vi udelukkende med plast, hvilket sikrer en ren produktion uden røgdannelse og benyttelse af smørelse, såsom olie.

Vores drejede emner leveres klar til brug uden behov for yderligere rensning andet end luftrensning. 

Hos Induflex sætter vi en dyd i at levere drejede komponenter med høj nøjagtighed og høj kvalitet, der er klar til brug i dine projekter. 

Du kan læse mere om vores bearbejdningsprocesser i vores brochure.

Industritekniker ved en af vores drejebænke.

Har du et spørgsmål? Udfyld formularen, og bliv kontaktet.

Vores specialister giver dig den rette sparring.