Polyoxymethylen (POM)
Hvad er POM?
Polyoxymethylen, forkortet som POM, er en fødevaregodkendt (FKM), teknisk termoplast, der er ideel til fremstilling af plastemner med fine overflader i flere farver, som anvendes til f.eks. maskindele.
POM findes i to forskellige udgaver: POM-H (homopolymer) og POM-C (copolymer). Vores primære fokus hos Induflex er POM-C. Derudover tilbyder vi også POM-C af typen POM LM, der tillader lasergravering i hvid POM med opnåelse af mørk gravering.
POM fås både i plader og rundstænger i et bredt udvalg af størrelser.
Hos Induflex benytter vi stænger fra Ø3 - Ø300, med længder på 1 eller 3 meter, samt plader fra 1 mm - 300 mm i bredder af 1220/1000/620/500 mm og længder af 1000/2000/3000 mm. Der er derfor rig mulighed for at lave emner i mange størrelser i POM.
Vi tilbyder standardfarverne natur/hvid, sort og blå.
Der er flere virksomheder, som producerer POM, og det er kendt under brandnavne som TECAFORM® og Ertacetal®.
Anvendelsesområder og egenskaber for POM
POM plast er ideelt til mekaniske dele takket være materialets høje styrke og sejhed.
Derfor kan POM emner anvendes i flere industrier, herunder fødevareprocesindustrien og medicinalindustrien, som du kan læse eksempler på her og her.
Bearbejdning af POM muliggør fine overflader med minimal friktion. Det gør det velegnet til en bred vifte af maskindele, herunder:
- Tandhjul
- Akser
- Styrehuse
- Lejehuse
- Udragerarme
- Ruller
- Glideskinner
- Styreskiver
- Remskiver
- Og flere maskindele.
Fødevaregodkendt og sporbart POM
Når du bestiller emner i POM hos os, er de som standard FKM-godkendte.
Vi kan også fremstille dine emner i fødevaregodkendt POM, som er multisporbart, så det kan detekteres via røntgen- eller metaldetektor.
Vil du vide mere om fødevaregodkendt plast?
Vi har lavet en video til dig om fødevaregodkendte plastmaterialer og deres unikke egenskaber.
Bearbejdning af POM
Vores CNC-dreje- og -fræsemaskiner giver os mulighed for at skræddersy POM-emner efter dine præcise krav og dimensioner.
Vi kan også lasergravere i POM. Med gravering i sort POM eller i hvid POM LM kan du få mærkning på dine POM-dele, som hverken kompromitterer emnets fødevaregodkendelsen eller rengøringsmulighederne.
I videoen herunder kan du se, hvordan vi kan dreje emner i POM plast.
Alternative materialer til POM
Ved opgaver hvor der er brug for højere temperatur end 100 °C over en længere tidsperiode, vil en PTFE være et bedre valg end POM til dine maskindele.
I nogle tilfælde kan PEHD også være et alternativ til POM.
I denne guide kan du blive klogere på, om du skal vælge PEHD eller POM til dit næste emne.
POM er ikke velegnet til sliddele, da et abrasivt miljø vil slide hårdt på POM. Til abrasive miljøer vil en PEHD eller PA (nylon) derfor være bedre alternativer.
Vil du vide mere?
Har du et spørgsmål til bearbejdning af POM eller materialevalg, er du altid velkommen til at kontakte os.
Spørgsmål og svar om POM
POM er en teknisk plast (også kaldet konstruktionsplast), som i vid udstrækning bruges til tekniske konstruktioner, som f.eks. maskindele og andre mekaniske dele.
POM egner sig godt til f.eks.:
- Tandhjul
- Akser
- Lejehuse
- Ruller
- Glideskinner
- Styreskiver.
Er du i tvivl om, hvorvidt POM er det rette materiale til dine emner, vejleder vi dig gerne.
POM står for står for PolyOxyMethylen.
POM er en FKM-godkendt teknisk plast, og kan derfor anvendes til emner, som kommer i direkte kontakt med fødevarer som f.eks. en maskindel til en fødevareproducerende maskine.
POM anvendes derfor i stor stil i fødevare- og drikkevareindustrien.
POM-C står for POM Copolymer og POM-H for POM Homopylomer.
Der er forskel på POM-C og POM-H, f.eks. i forhold til kemikalieresistens.
Taler man generelt om POM, er det normalt POM-C, der menes.
POM-C er nemlig den mest anvendte POM og også standard hos Induflex.
Kundecases med POM