Industriteknikere med et

skarpt øje for detaljer

Vil du være med til at skabe fremtidens løsninger inden for plastbearbejdning? Hos Induflex i Støvring leder vi efter engagerede industriteknikere til vores dygtige aften-/nathold i produktionen.

 

Vi leder efter den næste produktionsspecialist til vores topmoderne produktion med erfaring som industritekniker, maskinarbejder eller værktøjsmager!

 

Er det dig, vi leder efter?

Hvad kan vi tilbyde dig?

Bliv en del af vores spændende produktionsmiljø, hvor automatisering og innovation går hånd i hånd. Vi tilbyder et job med masser af udfordringer og muligheder for personlig udvikling og en uformel virksomhedskultur, hvor alles stemmer bliver hørt. Derudover kan du forvente:

 

  • Medindflydelse og ansvar: Vi værdsætter din stemme og dine ideer.
  • Individuelle ansættelsesvilkår: Vi tilpasser din ansættelse til dine kvalifikationer.
  • Uformel og venlig atmosfære: Vi trives bedst, når alle føler sig velkomne og værdsat.
  • 37 timers arbejdsuge.
  • Gode medarbejderfordele: Vi har en aktiv personaleforening med en masse årlige arrangementer.
Industritekniker skærer maskindele ud efter bearbejdning.

Dine opgaver:

Vi søger holdspillere med et skarpt øje for detaljer til at indgå i vores alsidige produktionshold. Har du erfaring med CNC-fræsning og/eller -drejning fra måske jern-, metal- eller plastindustrien? Så kan du være med til at skabe værdi for vores kunder! Vi forventer, at du:

 

  • Er uddannet industritekniker, maskinarbejder eller værktøjsmager
  • Har teknisk viden om bearbejdning af materialer (Erfaring med plast er en fordel, men ikke et krav)
  • Har erfaring med programmering af produktionssystemer – gerne i Mastercam.

 

Du får ansvaret for:

 

  • Programmering af din produktionsmaskine i Mastercam
  • Opstilling på og betjening af netop din produktionsmaskine
  • Kvalitetstjek af dine producerede emner.
Industritekniker ved drejebænk.

Om dig

Induflex’ værdier er samlet under LÆHEGN (løsningsorienteret, ærlighed, humør, engagement, great teamwork og nærvær). Det vigtigste for os er, at du kan spejle dig i de værdier, mens vi forestiller os, at du også er:

 

  • Nysgerrig på at lære og udvikle dig
  • Kan lide at sparre med dine kollegaer og udvikle din viden
  • Sætter en ære i at levere den rette kvalitet
  • Er ansvarsbevidst og ikke giver op, før kunden er tilfreds

Er du Induflex’ nye industritekniker?

Vi søger industriteknikere på fuldtid til aften- og/eller nathold. Arbejdstiderne er som udgangspunkt fra kl. 15:00 til 00:45, med mulighed for fleksibilitet.

 

Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring i teknisk plast og plastbearbejdning med vores forskellige maskiner, så du er helt klædt på til dine opgaver.

 

Vi indkalder til samtale løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Søg derfor stillingen snarest ved at sende os et motiveret CV til job@induflex.dk. Der er opstart efter aftale.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til produktionschef Martin Staun på tlf. +45 2146 3169 eller komme på besøg her hos os.

 

Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Sparring afdelinger imellem er vigtig for at levere plastløsninger der skaber værdi.

Hvordan er det at arbejde ved Induflex?

Vil du vide mere om Induflex som arbejdsplads, så kan du læse meget mere her. 

Hvordan er det at arbejde ved Induflex?

Vil du vide mere om Induflex som arbejdsplads, så kan du læse meget mere her. 

To industriteknikere holder pause ved en kaffebar i værkstedet.

Hvem er Induflex?

Vil du vide mere om virksomheden? Så kan du læse meget mere, om hvem vi er som virksomhed og vores historie herunder.

Hvem er Induflex?

Vil du vide mere om virksomheden? Så kan du læse meget mere, om hvem vi er som virksomhed og vores historie herunder.

Induflex’ bygning med et sort skilt foran med logo.

Vores kompetencer
hos Induflex

Vil du vide mere om, hvad vi egentlig arbejder med her hos Induflex, kan du læse mere om vores kompetencer. 

Vores kompetencer
hos Induflex

Vil du vide mere om, hvad vi egentlig arbejder med her hos Induflex, kan du læse mere om vores kompetencer. 

Sparring afdelinger imellem er vigtig for at levere plastløsninger der skaber værdi.