Polyethylenterephthalat (PET-P)
Hvad er PET-P?
PET-P, en forkortelse for polyethylenterephtalat, er en delkrystallinsk termoplast og bliver hyppigt brugt til maskindele i flere industrier. Hos Induflex fremstiller vi mange komponenter i PET-P. Som standard er PET-P en hvid plasttype, der fremstilles i plader og rundstænger i forskellige størrelser.
PET-P er ikke at forveksle med den gennemsigtige plast A-PET, som er den amorfe PET-plast. Du kan læse mere om A-PET her.
Der er flere virksomheder, som producerer PET-P, og det er kendt under flere brandnavne som f.eks. TECAPET®, TECADUR™ og Ertalyte®.
PET-Ps egenskaber og fordele
PET-P har et lavt fugtoptag i kombination med en god kemisk resistens, hvilket gør det modstandsdygtigt over for intensiv rengøring uden at tage skade. Vær dog opmærksom på, at PET-P ikke kan tåle over 60 °C varmt vand.
Yderligere kendetegnes PET-P af høj sejhed, stivhed, god slidstyrke og krympestyrke, hvilket gør det velegnet til emner, der kræver en høj overfladekvalitet.
Derudover udmærker PET-P sig ved en høj sejhed og stivhed samt en god slideevne og krympestyrke. PET-P er derfor egnet til emner, som skal have en god overfladekvalitet.
PET-P fås med fødevaregodkendelse (FKM/FDA), og kan derfor bruges til emner, som skal i direkte kontakt med fødevarer. Når du bestiller produkter og emner i PET-P hos Induflex, er materialet som standard FKM-godkendt.
Fødevaregodkendt PET-P
Når du bestiller produkter og emner i PET-P hos Induflex, er materialet som standard FKM-godkendt.
Søger du en fødevaregodkendt plast, men er du i tvivl om, hvilke muligheder, du har kan du tage et kig på denne guide og blive klogere på, hvilken fødevaregodkendt plast, du skal vælge.
Vis mig guiden om fødevaregodkendt plast
Anvendelsesområder for PET-P
PET-P plast anvendes typisk i miljøer, hvor der kræves en høj mekanisk styrke og stivhed, mens der samtidig er store krav til dimension og overfladekvalitet.
Materialet egner sig derfor til produkter som f.eks.:
- Bøsninger
- Hjul
- Sliddele
- Ruller
- Finmekaniske dele
Tilsætningsstoffer til PET-P
Som flere andre konstruktionsplast kan PET-P også tilsættes additiver (tilsætningsstoffer), som øger materialets egenskaber.
Ved behov for øgede glideegenskaber kan PET-P nemlig tilsættes TF/TX (PTFE/Teflon®). Når Teflon® tilsættes, fungerer det som et smøremiddel, der øger materialets glidegenskaber. Du kan altid genkende PET-P som har tilsat TF/TX. Når PET-P har tilsat Teflon®, bliver materialet nemlig gråt frem for hvidt.
Bearbejdning af PET-P
Hos Induflex bearbejder vi både PET-P med og uden tilsætningsstoffer, og mens bearbejdningen af plastmaterialet og dine emner i PET-P sker gennem CNC-drejning og CNC-fræsning.