Lasergravering
Lasergravering på plastplader og færdige emner i alverdens former
Vi kan lasergravere på hele plastplader og færdigproducerede emner.
Startomkostningerne ved lasergravering er små. Der er ingen udgifter til filmarbejde og fiksturer, så det er økonomisk rentabelt at lasergravere i serier fra ét styk og opefter.
Hvad er lasergravering?
Ved lasergravering fjerner laserstrålen en del af overfladebelægningen og skaber dermed et motiv i det underliggende materiales farve.
En laser til gravering arbejder i princippet som en printer. Den primære forskel er, at hvor laserprinteren pålægger farver, fjerner lasergraveren, i stedet, et tyndt lag af materialets overside - og efterlader derved en bestandig tekstur, der især egner sig til mærkning.
Graveringen ligger nede i materialets overflade og kan derfor ikke fjernes igen, medmindre hele overfladen slibes eller slides af. Dette gør lasergravering velegnet til forskellige former for identifikation, så som mærkning, stregkoder, varenummer, batch og typeskilte.
Gravering i fødevaregodkendte plastmaterialer
Lasergravering er ideelt til mærkning i fødevaregodkendte plastemner som POM, PEEK og PEHD, da graveringen ikke tilføjer noget til materialet. Med gravering kan du opnå præcis og holdbar mærkning på emner til de områder, hvor hygiejneforhold skal være i top.
Tydelig lasergravering med høj kontrast
Vi tilbyder lasergravering med høj præcision og kontrast i både sorte og hvide POM-emner. Graveringen i den sorte POM bliver hvid, mens graveringen i den hvide POM bliver grå. Dermed er graveringen tydelig at aflæse, selv ved mindre graveringer.
Den hvide POM, vi tilbyder, er en såkaldt POM LM (laser mark). POM LM er en modificeret POM, med et særligt tilsætningsstof, der muliggør den tydelige lasergravering.
Læs mere om POM her.
Lasergraverede identifikationsmærkninger eller skilte
Lasergraverede skilte bruges ofte ved typemærke, typemærkning, identifikationsmærkning, ID-mærkning og andre typeskilte.
Til lasergraverede skilte eller identifikationsmærkning fremstilles plader specielt til formålet. Pladerne er sammensat af råmaterialer i forskellige farver og tykkelser. Ved at gravere gennem lagene i forskellig dybde kan skilte til mærkning laves i forskellige farver.
Vi tilbyder materialer til identifikationsmærkning i en lang række farver og tykkelser og kan også fremstilles i sort anodiseret aluminium, der også er velegnet til f.eks. procesdiagrammer.
Vil du vide mere om lasergravering, er du altid velkommen til at kontakte os.
Spørgsmål og svar om lasergravering
Vi graverer primært i materialerne akryl, POM (både sort og hvid), PEEK og PET-P.
Ønsker du at få et uforpligtende tilbud eller afgive en bestilling, skal du blot sende en mail til induflex@induflex.dk.
Vedhæft gerne en tegning med dit emne i enten DXF- eller STEP-format og evt. en PDF.
Du er også velkommen til at ringe til os på tlf. 9837 1988 eller udfylde kontaktformularen herunder – så sørger vi for, at den rette medarbejder kontakter dig.
Vi sender dig et tilbud med en pris, inden vi går i gang med at producere din ordre, medmindre vi aftaler noget andet.
Kundecase med lasergravering