color_stroke_top

Induflex A/S    

Hagensvej 25    

9530 Støvring


Tlf: +45 98 37 19 88    

E-mail: induflex@induflex.dk

Omhyggelig logistikelev til lager/forsendelse

Kunne du tænke dig at komme i lære som logistikelev? Kan du se dig selv i en hverdag med mange spændende opgaver i en moderne produktionsvirksomhed? Så er det måske dig, vi søger. 


Induflex er i gang med en spændende udvikling, hvor områderne inden for teknisk og visuel plast ekspanderer. Derfor søger vi en engageret elev til at indgå i vores lager og forsendelse.


Hvad kommer du til at lave?

Vi sørger for en grundig oplæring, så du bliver klædt ordentlig på til vores ERP-system og de arbejdsgange, vi har. 


Du vil opleve en arbejdsuge med en god blanding af faste og varierende opgaver, som for eksempel:

  • Tømning og læsning af lastbiler

  • Modtagelse og lagerføring af producerede materialer

  • Cyklisk optælling

  • Varetagelse af lageropgaver i vores ERP-system.

Der vil være andre forefaldende arbejdsopgaver, som for eksempel klargørelse af varer fra produktion.


Hvad forventer vi af dig?

Du skal have lyst og mod på at lære vores virksomhed og de forskellige forretningsgange, både i og uden for lagerområdet at kende. 


Vi forventer, at du er grundig og omhyggelig med dit arbejde, og at du kan sætte flueben ved nedenstående:  

  • Kunderne har høje forventninger til det færdige resultat, så du har sans for kvalitet og er ansvarsbevidst og serviceminded.

  • Du tager ansvaret for egne opgaver, og i perioder går det meget stærkt. Vi forestiller os derfor, at du er struktureret og detaljeorienteret.

  • Du er engageret. Nye opgaver kan give udfordringer, hvor vi ikke kender løsningen på forhånd. Du må derfor gerne være nysgerrig og byde ind med dine tanker og idéer.

  • Det er en fordel, hvis du har truckcertifikat, men det er ikke et krav.

  • Derudover er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i vores kerneværdier, som er: løsningsorienteret, ærlighed, humør, engagement, great teamwork og nærvær.


Hvad får du?

Du får indgående kendskab til hverdagen og de forskellige arbejdsgange i en moderne dansk produktionsvirksomhed. 


Din hverdag vil blive fyldt med mange spændende og udfordrende opgaver, samt medindflydelse og ansvar. 


Du får skønne kolleger, hvor tonen er uformel - selvom vi har travlt, skal vi have det godt og sjovt sammen.


Hvordan søger du?

Send dit CV og din ansøgning til job@induflex.dk mærket ”elev logistikassistent”. 


Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til produktionschef Tony Christensen på tlf. 28 45 49 88.


For at komme i betragtning til stillingen skal du have gennemført et merkantilt grundforløb med en retning, der giver adgang til handel, f.eks. EUD business, EUX business HHX eller andet gymnasialt forløb suppleret med en EUD for studenter. Ansøgere over 25 år skal medsende deres Real Kompetence Vurdering, hvis de har påbegyndt deres ovennævnte grundforløb efter de er fyldt 25 år.


Induflex A/S    

Hagensvej 25    

9530 Støvring

Tlf: +45 98 37 19 88    

induflex@induflex.dk

CVR: 12 82 81 95 

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.
SmE_bl
YOU THINK IT, WE SHAPE IT
hollow-cut-facebook
hollow-cut-instagram
hollow-cut-youtube
hollow-cut-linkedin