Induflex plast Induflex in English Induflex på dansk
Forside | Kompetencer | Eksempler | Galleri | Referencer | Profil | Kontakt

 
Laserskæring af plast

Induflex er specialister i laserskæring med mange års erfaring og Nordeuropas største afdeling til laserskæring af plast. Typiske opgaver er skilte, bogstaver, brochureholdere, salgsdisplays, overlays og maskindele. Det er prototyper og enkeltstyks, samt serier og instore produktion til butikker i hele verden.

Hvilke plastmaterialer kan laserskæres?

Acryl ligger på førstepladsen når det gælder de mængder der laserskæres, dels fordi det giver et overordenligt godt resultat, dels pga. acryls udbredelse. Folier i mange forskellige materialer er også velegnet, mens man ofte må gå på kompromis med tekniske materialer.
Der findes og udvikles hele tiden nye materialer der reagerer forskelligt på laserskæring, så det er umuligt at holde regnskab og forudsige resultatet på forhånd. Ofte må det komme an på en prøve.
Herunder gennemgås de mest anvendte materialer og hvordan de reagerer på laserskæring.
Laserskåret acryl Køledøre i 10 mm laserskåret acryl
   
Laserskæring af acryl (plexiglas)

Acryl kan laserskæres i pladetykkelser op til 25 mm.
Klar acryl får et snit, der er fuldstændig transparent og sjældent kræver efterbearbejdning.

Ekstruderet acryl får ved laserskæring en lille grat på den ene side, hvorimod støbt acryl er helt fri for grater.

Farvede acryler kan i langt de fleste tilfælde laserskæres med et glimrende resultat.

Tolerancerne ved laserskæring af plexiglas hænger nøje sammen med pladetykkelsen, idet laserskårne snit ikke er fuldstændig lodrette. Plader i 1 mm tykkelse kan skæres med tolerancer på +/-0,1 mm. Herefter stiger tolerancen til +/-0,25 mm ved en 8 mm plade og +/-0,7 mm ved 20 mm.
Laserskåret skilt
Laserskåret 3 mm acryl
   
Laserskæring af folier

Folier til eksempelvis overlays, spacere, streamers og isolatorer er et andet område, hvor laserskæring giver et godt resultat. Alternativet er enten stansning eller skæring med plotter. Begge metoder er generelt hurtigere, men efterlader trykmærker langs snittet. Desuden er de begrænset af hulafstande og hulstørrelser. Ved laserskæring er der stort set ingen begrænsninger på geometrien og ingen trykmærker.
Det er muligt at laserskære gennem flere lag af forskellige materialer. F. eks PC eller PS med klæber, men også polyester som mylar, petg, axpet, vivak er egnet. Folierne skal helst ikke være over 1 mm tykke.
Laserskæring af folier
Laserskåret isolator i 0,2 mm polyester
   
Laserskæring og serigrafi

Selve det serigrafiske tryk bliver ikke påvirket af laserskæring i nævneværdig grad. Dvs. der kan laserskæres direkte oveni trykket uden at farven bliver misfarvet, krakeleret eller på anden måde beskadiget. Det er derfor normalt en god idé at trykke plader/folier før laserskæringen. Laserskæres pladerne først, kan der opstå problemer med sammensætningen af kemikalierne fra trykfarven og spændingerne fra laserskæringen.

Mange plader og folier skal skæres nøjagtigt i forhold til et serigrafisk tryk, der kan ligge forskelligt eller være strukket fra plade til plade.
I samarbejde med Trivision har vi derfor udviklet et visionssystem, der automatisk flytter skæringen så den ligger rigtigt i forhold til trykket.
Laserkæring af overlays
Laserskåret overlays i 0,5 mm PC . Skæring er positioneret nøjagtigt i forhold til trykket vha. et visionssystem.
   
Laserskæring af teknisk plast

Mange tekniske plastmaterialer kan med held laserskæres, hvis pladetykkelsen ikke overstiger 1 mm. Ved tykkere plader opstår der problemer med kvaliteten og tolerancerne, fordi plast ofte smelter langs snittet. Samtidig udvikles dampe der kræver specielle forholdsregler mht. udsugning og filtre. Alligevel vælges det regelmæssigt at laserskære teknisk plast pga. emnernes geometri eller for at holde prisen nede.
Her er et par eksempler. Kontakt os endelig angående andre specialmaterialer.

Materiale Beskrivelse Max tykkelse (mm)
POM Udmærket resultat. Smelter en smule og udviker formaldehyd 6
PE Smelter meget. Nærmest som stearin. 3 mm giver et brugbart resultat til f.eks. afskærmning. 4
Nylon Smelter og kan blive gul i snittet afhængig af leverandør og plastens alder 5
PVC Kan ikke laserskæres. Udviker saltsyre -
ABS Smelter en del 6
PS Smelter en del 6
PP Smelter en del 6
PC Bliver gul og brændt 0,5
PU
(Gummi)
Overfladen bliver klisteret 10
Teflon Kan ikke laserskæres. Udvikler blåsyre -
Laserskæring af nylon  
Laserskåret 5 mm nylon

Laserskåret 1 mm POM
Laserskåret 1 mm POM
 
Laserskåret ABS
Laserskåret 3 mm ABS
Laserskåret polycarbonat
Laserskåret 3 mm polycarbonat (pc)
   
Filterdug, polaroid filter m.m.

Laserskæring af filterdug er meget velegnet. Det kan gøres meget hurtigt og præcis. Bl.a ved at skære fra ruller. Kanten bliver uden trævler. Nærmest som svejset sammen.
Vi har desuden gode erfaringer med polaroid filter, forskellige former for skum plast og finer.
 Laserskåret filterdug
Laserskåret filterdug.
   
Afspænding af plast

De kraftige spændinger i plast (acryl) som laserskæringen efterlader er nærmest som en skal på overfladen og et problem hvis man provokerer overfladen med opløsningsmidler eller varme. Ellers forsvinder de langsomt med tiden.
Ved induflex løses problemet ved at afspænde de laserskårne emner i ovne. En gentagen langsom opvarmning og afkøling fjerner spændingerne. Det er en proces der tager timer, men skal emner efterfølgende limes eller trykkes på, er det en nødvendighed.
Laserskæring spændinger
Spændingerne i plast giver problemer, hvis de ikke håndteres korrekt. Her 3 mm klar laserskåret acryl; umiddelbart efter skæringen dyppet i acetone. Lignende ses ved sprit og rense benzin.
Afspænding af plast
Ovn til afspænding af plast. Indstilles til opvarmning og afkøling efter plasttype og materialetykkelse
   
Laserskæring af plast kontra metal

Laserskæring af plast er noget relativt nyt, der først i midten af 90'erne for alvor tog fart. Indtil da blev plastemner fabrikeret ved spåntagende bearbejdning. Fabrikanter af laserskærer havde indtil da fokuseret på laserskærer til skæring af metal. De egner sig imidlertid ikke til plast fordi de typisk arbejder ved en effect på 1500-3000 watt; ofte suppleret med en skæregas (ilt, kvælstof, argon..). Plast skæres ved en effekt på 100-500w og uden skæregas. En 3000 watt laser kan neddrosles til 400 watt, men resultatet er ikke så godt som ved en dedikeret 400 watt laserskærer. Desuden kræver laserskæring af plast meget kraftig udsugning, filtrering af dampene og specialbord af plast som underlag. Dele der mangler ved metallasere. Skæres f.eks. plast på et underlag af metal vil laserstrålen reflektere fra underlaget og sætte mærker på undersiden af emnerne. Manglede udsugning og filtre kan antænde dampene eller beskadige emnerne.
Induflex var i 1998 en af de første i Danmark der påbegyndte laserskæring af plast.
Laserskåret 20 mm klar acryl
Laserskåret 20 mm klar acryl.
Skåret med 400 watt laser
   
Vores laserskærer

Laser Format Effekt Vision
[mm] [watt]  
Eurolaser M 1600 1300 x 1600 100 +
Eurolaser XL 1600 1600 x 2200 400 -
Eurolaser XL 1600 1600 x 2200 400 -
Eurolaser XL 3000 2200 x 3000 400 -
Eurolaser XL 3000 2200 x 3000 400 -
Laserskæring af plast
Laserskæring af 8 mm acrylplade
   
Induflex laserskæring
Induflex lasersafdeling
 
  Laserskæring af plast

Laserskæring af acryl

Laserskæring af folier

Laserskæring og serigrafi

Laserskæring af teknisk plast

Filterdug, polaroid filter m.m.

Afspænding af plast

Laserskæring af plast kontra metal

Vores laserskærer
 

© 2002-2012 Induflex A/S Induflex A/S - Fabriksvej 3 - 9530 Støvring - Tlf.: 98 37 19 88 - E-mail Login